Philbert i Løvens Hule
Del
Philbert i Løvens Hule

Philbert præsenteres i Løvens Hule
At præsentere Philbert i Løvens Hule var en spændende oplevelse. Jeg trådte ind i programmet med stor respekt for både formatet og Løverne, og med en klar ambition om at vise, hvad Philbert står for: kvalitet, bæredygtighed og gennemtænkte produkter bygget til at holde.
Responsen i studiet var meget positiv. Løverne havde både anerkendelse for konceptet og produkterne, og der var en ægte interesse for forretningen. Det var en stor anerkendelse, som jeg er utrolig taknemmelig for.
Et Klart og Rigtigt Valg
Efter optagelserne tog jeg mig tid til at overveje de muligheder, der lå foran mig. Kort før programmet blev sendt, havde jeg indgået en aftale med en stor distributør, som placerede en ordre til en værdi af tre gange det beløb, jeg blev tilbudt som investering. Dette ændrede ikke kun de finansielle rammer, men gav mig også en realistisk fornemmelse af, hvad det virkelig kræver at løfte Philbert til næste niveau.
Allerede ugen efter optagelserne var jeg fuldt optaget af alt, hvad der følger med en ny distributionsaftale: produktion, logistik, deadlines og koordinering. Det var en stor mulighed – men også ekstremt tidskrævende. Det blev hurtigt klart, at jeg ikke kunne påtage mig mere uden at gå på kompromis med hverdagens balance og den tid, jeg prioriterer med min familie.
Derfor var det faktisk en let beslutning at takke nej til investeringen. Ikke fordi tilbuddet ikke var attraktivt, men fordi det stod klart, at Philbert allerede var på en sund vækstrejse, som krævede min fulde opmærksomhed.
Produkterne blev ikke vist – men friheden består
At takke nej til investeringen betød desværre også, at mine produkter ikke kom med i den endelige tv-udsendelse. Den synlighed ville selvfølgelig have været fantastisk – men det er simpelthen en del af formatet.
Det vigtigste er, at jeg i dag er utrolig glad for at stå med en virksomhed, som jeg stadig ejer 100%.
Det giver mig friheden til at fortsætte med at udvikle Philbert på mine egne præmisser, i et tempo der giver mening, og med et klart fokus på det, der betyder mest: integritet, kvalitet og en bæredygtig vej fremad.
#dragonsden #philbert #danishdesign #philbertdesign

































